Ja, så blev det week-end igen. Det var nu en dejlig start efter nytår.
Manden var desværre allerede nød til at møde på arbejde 2. januar. Sønnen og datteren ventede til 3. januar og jeg selv startede 4. januar. Så det blev kun til 2 arbejdsdage inden det endnu engang var week-end. Det er nu en dejlig stille måde at starte op på.
I dag sov vi længe. Det var nu skønt. Datteren var taget over til en veninde igår og overnattede derovre.
Så snart vi var stået op gik manden og jeg i køkkenet og lavede morgenmaden, som bestod af forskelliger frugter.

(Banan, blommer, clementin, æbler, vindruer, forskellige meloner, kiwi og en super dejlige ananas)
Ud over frugterne, så var der blødkogte æg, lune boller og neutral yoghurt og noget akaciahonning, til dem der ville have det på også.

Dertil serveret Rooibos the. Så var den i vinkel. Dejligt solidt morgenmåltid. Mit absolut favorit morgenmåltid.
Bagefter gik turen mod vores lokale center. Datteren skulle have byttet et par bukser og sønnen en trøje. Begge børn valgt dog at få pengene tilbage i stedet for og datteren købte sig i stedet to super smarte bælter i Tippy.
Sønnen gik i BR og købte sig en eller anden ubeskrivelig dims, som vist mest af alt er det der kan kaldes vores tids professor terning

Efter podernes indkøb, så gik turen mod Inspiration, så mor og far også kunne få lavet vores indkøb *S* Det blev til en Thepotte og 4 krus.

Vi har ledt efter et thestel længe, men det var fuldstændig umuligt at finde noget i den rigtige farve, men idag lykkedes det endelig. Dejligt!
Nu er aftensmaden spist og maden sidder og roder med podernes computer inden han omlidt løber ud for at bage en kage.
Alt i alt en dejlig lørdag.
/MorDanmark
God week-end!